Lolk Hjort

Nu har jeg efterhånden læst Ord til alle sider. Det er altså en god bog. Jeg er stolt af at være med i den. Lonnis måde at spørge ind på fungerer rigtig godt, fordi hun har ladet mange spørgsmål gå igen, så man får en bred vifte af svar på det samme - uden at det går over gevind ved at alle får det samme skema at udfylde. Og så indeholder selve spørgsmålene nogle fede henvisninger. F.eks. til det (af mig hidtil ukendte) slovakiske ordsprog "hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske". Eller Heiner Müllers billede på oversættelse som en blodtransfusion.

Fordi jeg selv er en af de interviewede, ved jeg at der er foregået en hel lille metamorfose bag hver samtale; Der er blevet slettet og tilføjet mange ting mange gange, som man også nogle gange fornemmer, når der spørges ind til noget, den interviewede har skrevet, men som ikke er kommet med i bogen. (Og som man ved, hvis man i sin tid læste med på Lonnis blog, hvor jeg husker at mit interview lå et stykke tid.) En ting, Lonni spørger ind til i mit interview, er ideen, jeg havde da jeg var barn, om at det at tro på noget må gøre det sandt. Jeg synes lidt det er en skam at hele logikken bag ikke kom med, så jeg forklarer den lige her:

Som barn mente jeg at hvis man tror tilstrækkeligt meget på noget, må det også være/blive sandt. Derfor prøvede jeg tit at hoppe ud af vinduet; Jeg havde nemlig en urokkelig tro på at jeg kunne flyve (til stor angst for min stakkels mor). Og jeg tænkte at hvis jeg nu tog fejl og i virkeligheden ikke kunne flyve, ville jeg bare dø og blive til en engel, og engle har vinger. Så ligegyldig hvad ville det at hoppe ud af vinduet føre til, at jeg kunne flyve. Ud fra hvad et barn ved var det faktisk ret godt gennemtænkt.

En anden sektion, der ikke kom med i bogen, interesserede mig så meget, at jeg satte det ind i en citatsamling om ensomhed på min computer:

***

Hvis du sad i et rum uden lyde, dufte og farver, hvad ville du så skrive om?

Mener du et helt tom rum, en slags ikke-univers, eller bare et værelse uden de nævnte ting? I alle fald ville jeg vel skrive om det der var tilbage.

Hvad var der mon så tilbage?

Jeg har tit forsøgt at forestille mig et ikke-sted som Stephen Kings jaunt, et sted hvor der kun er en bevidsthed og ingen verdens ting. Jeg tror at hjernen ville arbejde på en fundamentalt anderledes måde et sådant sted. En kværnende, smertende måde, hvor sindet synes at blive suget ud i alle retninger, fordi det ikke har noget at behandle. Det ville vel være den åndelige ækvivalent til at befinde sig i det ydre rum uden rumdragt på. Jeg tror jeg ville fokusere på minderne så længe jeg kunne opretholde dem, og så ville min bevidsthed efterhånden danne så rigide, automatiserede vaner, fordi den var løbet tør for brændstof, at den vllle holde op med at være bevidsthed og bare blive en evighedsmaskine. Hos Stephen King, når folk kommer tilbage fra jauntet, når de at skrige og kradse deres øjne ud, før de dør af sindssygen. Jeg tror bare de ville kollapse. En tom skal.

***

Jeg kan anbefale (dem der kan holde hans bøger ud) at læse The Jaunt, som er hurtigt læst og forefindes i samlingen Skeleton Crew. Ikke kun for at forstå hvad helvede jeg snakker om i ovenstående, men lige så meget fordi den er go'.

Her er mine yndlingscitater fra Ord til alle sider:

"Romanen Tennis blev til pga en sætning i en bus fra Vejen til Rødding, på vej til den højskole, jeg arbejdede på. Jeg kan huske, vi kørte igennem et tungt, jysk mørke, og så kom det fra en fuld mand på bagsædet:- Hvis man ikke før eller siden stiller sig tilfreds med det man har, mister man alt.Det lød som et brøl af smerte, og som en sammenfatning af hele hans liv." - Robert Zola Christensen

"Hvor stor forskel er der på at skrive for voksne og børn?

Det var fristende at svare at forskellen er at børn er bedre begavede. Og lidt sandt er det. I hvert fald oplevede jeg at mange af mine tidlige voksenbøger blev karakteriserede som vanskeligt tilgængelige, om ikke uforståelige. Hvorimod mine børnebøger, der var lige så formsprængende, gled lige i børn der ikke havde så forudfattede ideer om hvordan en rigtig bog skal se ud." - Svend Åge Madsen

"Jo færre mennesker der er i lokalet, jo tættere og mere intens blir kontakten med den enkelte - jo mindre 'show' blir det, og jo mere virkeligt - fra person til person, ikke fra idol til fan." - Per Vers

"Sproget er en evindelige udveksling der foregår mellem de døde forfattere, de levende og de endnu ufødte. Det vellykkede 'tyveri' forudsætter, at man har dækning i sit eget væsen for det man bruger fra omverdenen. Altså, man skærer hjertet ud af en gammel ide og sætter sit eget ind i stedet." - Suzanne Brøgger

"Stand-up handler om at undgå det overflødige og det uklare. Poesi handler om at sætte nogle blondegardiner af prætention ind mellem læseren og den banale lille sandhed, man forsøger at vinde ordgarn omkring." - Sebastian Dorset

"Jeg blev simpelthen træt af fiktion. Jeg kan ikke samle mig om noget når jeg ved det er løgn." - Milos Vendettas

"At skulle passe ind i den meget faste ramme som en universitetsuddannelse sætter for et felt, faldt mig totalt unaturligt. Det ville selvfølgelig have været meget befordrende for at kunne få et vellønnet civilt job, men det ville svare til at afslutte et lykkeligt forhold med den kvinde man elsker, fordi der er flere penge i at være hendes chef eller sekretær." - Per Vers