Skitse: Hjemmet
22. dec 2009 10:42, CecilieNedenstående er en tekst jeg egentlig har skrottet, fordi den lider af samme fejl som de fleste af de ting jeg skriver / prøver at skrive for tiden: Den er for abstrakt og har ingen historie og personlighed. (Hvis diagnosen plotmangel findes, tror jeg at jeg lider af den.) Men selv om den er ren filosofering og begrebsdannelse, synes jeg den er interessant nok som skitse:
***
Hjemmet
Hjemmet er et hul i universet. Det er stedet hvor alt er så velkendt, at det er usynligt. Derfor må jeg vogte mig for ærter under madrassen og bunker, der vokser for hurtigt. Er de der ikke, kan jeg lægge mig på sofaen og lade sindet trækkes ud i alle retninger af mangel på modstand, strække sig dovent og kattet i uendeligheden. Så jeg ikke får mentale myoser af opdagelse. Jeg tænker at folk, der flytter meget om, er en slags nomader, der ikke kan lide at rejse. Du ringer på døren, og jeg løber ud og møder dig for at standse lyden.
4. jan 2010 22:53
Ja, det er lidt underligt med at flytte om. Mange af mine venner er vilde med det: adspredelse, kalder de det. Jeg har kun flyttet om en gang, og da endte det med at stå nøjagtigt samme sted, som det gjorde før. 5A er rejse nok for mig generelt.
En tekst må vel gerne være plotløs, det er ikke nødvendigvis det, der gør teksten. Men du har ret i, at denne mangler noget. Måske en stærkere forbindelse mellem det konkrete og ukonkrete. Fx er ærterne næsten for hjemligt, til at være godt. Til gengæld er hele universet uden omkring ganske ok, og så den med nomaderne er god.
Alt godt
12. jan 2010 11:26
@Franz
Tak for kommentaren. Jeg føler selv behov for at flytte om, ændre væggenes farve osv. en gang imellem. Jeg synes jeg mister rummet, hvis jeg bliver alt for vant til det. Men måske det, der generer mig, i virkeligheden er at jeg for alvor begynder at eje det.
Jeg synes nu ikke ærterne er hjemlige, snarere eventyragtige. :)